Formandens beretning sæson 21/22
Sæsonen 21/22 blev heldigvis en sæson, hvor Corona ikke satte sit præg som de forrige 2 år.
Vi kunne derfor starte sæsonen helt som vi plejer og det gjorde vi med det humoristiske og ironiske stykke “To på tur” skrevet af den prisbelønnede franske dramatiker Samuel Benchetrit.
Kurt Ravn og Peter Schrøder spillede de to gamle mænd, der tager på udflugt efter at have fået deres “dødsdom” af en læge det hospital de er indlagt på. Med pyjamas og dropstativ tager de afsted og på turen møder de den ulykkelige gravide kvinde, der ikke kan finde barnets far og de beslutter sig for at hjælpe og tager videre for at se om de kan få redt trådene ud.
Folketeatret havde fået lave en velgjort forestilling, der både gav latter men også tårer.
I oktober havde vi igen besøg af Folketeatret, der havde deres version af Astrid Lindgrens elskede Pippi Langstrømpe med. En rigtig farverig og munter familieforestilling. Pippi Langstrømpe holder stadig også selv om hun blev skabt i 1945 og er kommet på Unescos liste over bevaringsværdige kulturelle værker. Pippi Langstrømpe var en sød og rørende forestilling, fyldt med musik, skør dans og grin, men også med et dybere savn efter forældre.
I november viste vi Det Kongelige teaters opsætning af Tine Høegs roman Tour de chambre. En hæsblæsende og energisk forestilling, hvor store og små følelser får plads og rum til at udfolde sig i et smukt samspil mellem musik, ord og krop. En fortælling om forelskelse, venskab og hvordan et venskab kan sættes over styr når sandheden skal frem. Det var nogle velspillende skuespillere af den nye generation, der efterlod os eftertænksomme og berørte.
I november var vi også på det årlige teaterseminar, der denne gang foregik i Silkeborg. Det er altid en herlig weekend med masser af input til den næste sæsons repertoire.
November bød også på besøg af Den jyske operas opsætning af Verdis verdensberømte opera om slavinden Aida, der i virkeligheden er en etiopisk prinsesse. En meget moderne og dekonstrueret udgave, her var ingen ørken prinsesser eller elefanter, men en blond Aida i sorte leggings og sort- t-shirt. Scenografien var simpel og måske ikke lige det man forventede. Musikalsk var den helt uovertruffen. Den jyske opera havde på grund af Corona og nedlukning andre steder i Europa, fået fat i nogle af europas bedste operasangere og det kunne høres.
Samme aften havde vi fornøjelse af at have en busfuld operaelskere fra Silkeborg teaterkreds på besøg. Det var frugten af et nyt samarbejde idet Silkeborg ikke selv har mulighed for at vise opera.
Vi var vært ved et glas vin i den nye restaurant. Selvom det ikke forløb helt som planlagt, så havde vi en hyggelig aften og gæsterne fra Silkeborg var begejstrede, så de kommer igen i den nye sæson.
I december spillede Teater 2 og Nørregade teatret Ibsens langtidsholdbare Gengangere. Med den minimalistiske kulisse, der underbyggede stemningen i stykket godt og fik skuespil og replikker plads. Waage Sandø og Pia Jondahl var tilbage i selskab med Thomas Magnussen, Marie Sandø Jondal & Kristian Boland, der leverede fantastisk skuespil i dette stærke familiedrama.
I starten af Januar skulle vi have vist forestillingen Oh Happy Day baseret på Hella Joofs film af samme navn. I forestillingen skulle et lokalt kor havde deltaget på scenen. Det havde vi glædet os meget til, men kort før forestillingen skulle komme måtte Folketeatret aflyse på grund af Corona blandt nogle skuespillerne.
I slutningen af Januar kom den Kongelige ballet med Bournonvilles ballet Sylfiden. Nicolai Hübbe havde lavet en ny opsætning af balletten, der var en smuk, eventyrlig, en super romantisk og farverig version. En fortryllende flot og vel danset ballet.
I februar havde vi besøg af Det kongelige teater, der havde taget livtag med Linn Ulmanns selvbiografiske roman De urolige om sine berømte forældre Liv Ulmann og Ingmar Bergman. Scenografien var simpel og de tre skuespillerinder skiftede mellem at spille kvinder og mænd og sprang i tid. En forestilling, hvor jeg skulle koncentrere mig om at kunne følge med.
I februar fik vi også besøg af Folketeatret med forestillingen Bedrag. Et trekantsdrama med Henrik Lykkegaard, Claus Ellegaard og Anette Støvlebæk i rollerne, der spillede på højt niveau og skabte dynamik og dybde i fortællingen om utroskab, bedrag og me i relationer, hvor tillid kan være altafgørende. Det var skønt at opleve både Ellegaard og Lykkegaard i mere seriøse roller og vise hvor fremragende skuespillere de er.
I Marts havde vi musicalen Den Evige ild på besøg. Musicalen er baseret på Ken Follets 3 romaner, hvor den Evige Ild er en af dem.
Bellevue Teatret havde fået sat en imponerende flot musical op,med i
Autentiske 1500-tals rekvisitter og imponerende scenografi, kostume-design i særklasse, troværdige og højdramatiske skuespillerpræstationer, overvældende lyd og musik og dygtige sangere, der matcher hinandens stemmer men også kan bære det musikalske aspekt alene.
Desværre var salen ikke udsolgt. Det havde forestillingen fortjent. Selv folk, der ikke er begejstrede for musicals var betagede.
Vi sluttede sæsonen af med 3 skønne kvinder på scenen. Bodil Jørgensen, Jannie Faurschou og Rikke Wølck spillede eminent i forestillingen Maddiker som Rikke Wølck er ophavskvinden til.
Forestillingen tog banale men også mere alvorlige emner under behandling med et satirisk islæt leveret fremragende af de tre skuespillerinder. Skuespillernes lynhurtige omklædning på scenen og sceneskift var imponerende.
En rigtig dejlig forestilling at slutte sæsonen af med.
Nu glæder vi os til den nye sæson, hvor nye tiltag ser dagens lys.
Vel mødt i teatret.