De 39 trin

* * * *

 

Af Christian-Sebastian 10. februar 2017

Tivolis opsætning af De 39 Trin er en fornøjelse – omend en lidt blandet en.Kan du lide spas, komik og revy? Så kan De 39 Trin anbefales.Kan du lide komplekse fortællinger og et gribende nyskabende komediedrama? Så er det måske ikke her, du får mest for pengene.

Tivolis opsætning af Patrick Barlows komiske fortolkning af Alfred Hitchcocks “De 39 Trin”, er på alle måder en hyggelig aften i byen.

De fire medvirkende skuespillere, Niels Olsen, Thomas Mørk, Mads Knarreborg og Kristine Yde, afvikler i løbet af forestillingen 130 forskellige roller, og det gør de med en utrolig skarphed. Selv når de fire skal spille 7-8 karakterer på scenen på samme tid, er du aldrig i tvivl om, hvilken karakter der leverer hvilken replik. Ja, hvis min hukommelse ikke fornægter mig, så er de på et tiddpunkt i første akt, kun to mand om at spille avisbud, togfører, politibetjent, togpassager og dameundertøjssælger i samme scene.

Scenografisk er forestillingen også en opvisning i, hvor få virkemidler man i virkeligheden kan nøjes med at bruge for at skabe et miljø – kufferter, stiger og en rullende dør kan bruges til meget forskelligt – og både instruktør Joy-Maria Frederiksen og hele det visuelle hold fortjener stor ros.

Og så en sur citron:

Som teatergænger er det naturligvis vigtigt at afstemme sine forventning efter, hvilken forestilling man er på vej ind at se.

I dette tilfælde; en krimikomedie fremført af nogle af Danmarks højest elskede revyskuespillere, så det at det komiske aspekt får en overvægt er både forventet og i højeste gad påskønnet. Desværre får komikken så meget overvægt, at selve historien ryger i baggrunden og til tider forsvinder helt. Det bliver for det meste rene fjollerier. Den historie om en kejtet sjæl, der ikke kan finde ud af at tage i mod kærligheden, som kunne have givet en smule modvæg til alle fjollerierne, er næsten ikke eksisterende.

Komikken sejrer
Nu må vi ikke glemme, at dette er komedie, og derfor vil jeg selvfølgelig også skrive lidt om komikken.

Spredt gennem forestillingen er der nogle sekvenser med eminent komisk skuespil. Især Niels Olsen er, som forventet, til tider hysterisk morsom.

Som udgangspunkt er jeg forlængst forbi det stadie, hvor jeg gider grine af en mand i dametøj, bare fordi han har dametøj på! Men som vi kender det fra vores drag-miljø, så kan karakteren være så godt udført, at den i sig selv er pissesjov, og det er heldigvis tilfældet for Niels Olsen og Thomas Mørk.

Når man er tre mænd og en kvinde om at spille 130 roller, kan det jo blive nødvendigt for mændene, at hoppe i nogle damegevanter, og heldigvis er deres komiske skuespil sjovt nok til, at man griner lige så meget af komikken som af dametøjet.

Desværre er der næsten lige så mange halvbagte og ikke særligt sjove jokes, som der er genial revy-komik, og det er virkelig en skam, for opsætningen fortjener bedre.

Det bliver kun lige ved og næsten at det er en lårklaskende aften – med uafbrudt latterkrampe.

Alt-i-alt ender vi med en vellykket komedie, med nogle gode grin, og hvis det er dét, du har lyst til, så leverer den.

En god 4-stjernet aften i byen.

Se original anmeldelsen her. 

 

Virtuost fjolleri i Tivolis ” De 39 trin”.

af : Anne Liisberg , Berlinske.

Gækken er løs i Glassalen, hvor Tivoli har sat den sceniske komedieversion af Alfred Hitchcocks filmklassiker  »De 39 trin« på plakaten. Plottet er en variation over et af filmmesterens yndlingstemaer: uskyldig mand på flugt i forsøget på at rense sig for falsk mordanklage.

I dette tilfælde den spleenramte, elegante Richard Hannah, der forsøger at knække koden på agentcirklen De 39 trin, da den tyske femme fatale Annabella Schmidt bliver stukket ned i hans lejlighed kort efter deres møde i varieteteatret London Palladium. Hannah flygter fra politi, detektiver, jaloux bondemænd og farlige agenter, inden han finder svaret, der hele tiden var i hans hoved som en melodi. Undervejs møder han kærligheden i form af Pamela, der naturligvis er lige så blasert som han selv.

 

Rablende omklædningskomedie

Filmthrilleren er på scenen dygtigt omsat til rablende omklædningskomedie med en timing, man sjældent ser på danske scener. Niels Olsen og Thomas Mørk varetager ikke mindre end 126 roller, mens Mads Knarreborg gør en uhyre god figur som den britiske blasert-naive Hannah. Han sekunderes fint af Kristine Yde som Annabella, Pamela og Guds ord fra landet-bondekonen, der benovet hjælper Hannah videre på flugt. Yde og Knarreborg er præcist iscenesat et par toner under d’herrer Mørk og Olsen, men rammer den for genren nødvendige timing lige så rent.

Mørk og Olsen går linen ud og formår gennem deres plastiske kropssprog, ditto mimik, en pæn portion hatte og en imponerende dialektvariation at etablere deres kaskader af karakterer på et splitsekund, hvad enten de er aldrende politikere, varietedansere eller får på den skumle, skotske hede. Mørk er helt i særklasse frapperende som skurkens gedulgt-jazzede frue, guddommeligt mumlende som lokalpolitiker og ganske bedårende som den barmfagre hotelværtinde med slagfærdig og komplet uforståelig dialekt.

Den vilde jagt udspiller sig i et tegneserieunivers, der får en teaterelskers hjerte til at banke. Med få rekvisitter, skyggespil, lys og lyd gestaltes i rivende fart rystende togvogne, vindblæste heder, rasende biljagter og dubiøse danseklubber. Krydret med musik fra og et hav af referencer til Hitchcocks film. Såre simpelt, men helt, helt teatermagisk.

»De 39 trin« er ikke nyskabende teater, men der er fint plads til dette genrestykke, der forløses som konstant underholdende, virtuost fjolleri i hænderne på et hold, der mestrer genren helt ud i skurkens manglende fingerspids.

Læs original anmeldelsen her.

 

Læs Gregers DH’s anmeldelse af de 39 trin her.

 

Anmeldelse fra Kulturformidleren kan læses her.

 

Anmeldelse fra Ungt teaterblod