Til dig, der elsker fodbold, og til dig, der ikke fatter noget af det! Det Kongelige Teater giver bolden op i denne forestilling om verdens største sportsgren.
Det Kongelige Teaters ’Fodbold fodbold fodbold’ med bl.a. skuespiller Charlotte Fich fortæller om en fodboldkamp og om de mennesker, der alle er forbundet af deres store passion for spillet. Garneret med fantasifulde klubsange og udfordrende fantilråb følger vi fodboldspillets mange deltagere før, under og efter en kamp – spillere, trænere, klubejere og ikke mindst de entusiastiske fans.
Fodbold er en drømmefabrik, men hvad sker der med de mange unge spillere, der søger lykken ude i verden i håb om at ende hos de store klubber? Og hvordan kan man spille VM på et stadion, der har kostet utallige immigrantarbejdere livet?
Iscenesættelse: Nicolei Faber.
Medvirkende: Mads Rømer Brolin-Tani, Alvin Olid Bursøe, Jakob Femerling, Charlotte Fich og Ellaha Lack.
Mandag 14. november 2022
Store Sal kl. 19.30
Billetpris kr. 245
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.
Teateroptakt kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.