For første gang opsættes Verdis klassiker om kærlighedens højforræderi af Den Jyske Opera, og Værket glæder sig til at slå dørene op til denne episke fortælling om den etiopiske prinsesse Aida.

Ingen anden opera er i samme grad synonym med italiensk opera som Giuseppe Verdis kærlighedsfortælling mellem Aida, den etiopiske prinsesse, og hendes egyptiske fangevogter, Radamès. Aida holdes fanget som slave hos Egyptens prinsesse Amneris under krigen mellem Egypten og Etiopien, og ingen ved, at hun i virkeligheden er datter af den etiopiske konge, Amonasro. Det hele kompliceres ved Aidas gengældte forelskelse i Radamès – til prinsesse Amneris’ store fortrydelse.

Fangevogteren Radamès udnævnes til hærfører i et stort slag mod Kong Amonasro og tilfangetager kongen, uvidende om, at det er Aidas far, han har taget som gidsel. Aida tvinges af sin far til at lokke militære hemmeligheder ud af sin elskede, og Redamès dømmes til døden for højforræderi. Han tilbydes benådelse af den egyptiske prinsesse, hvis han derimod gifter sig med hende. Radamès nægter og dømmes til at blive begravet levende. Aida sniger sig uset ind til ham, og sammen går de i døden.

Glæd dig til en storslået kærlighedstragedie om de umulige elskendes skæbne i ’Aida’, der siden urpremieren i 1871 i Khedivial Operahus i Kairo i generationer har bevæget publikum verden over i Verdis mesterlige partitur.

Instruktør: Roland Schwab
Dirigent: Jakob Hultberg
Scenograf: Alfred Peter
Kostumedesigner: Christl Wein-Engel
Orkester: Aalborg Symfoniorkester
Synges på italiensk med danske over­tekster

Varighed: 2 timer og 30 minutter inkl. pause

OM KOMPONISTEN GIUSEPPE VERDI (1813-1901)

Det 19. århundredes operahistorie er utænkelig uden Verdi. Berømmelsen kom først med ’Nabucco’ i 1842, og i begyndelse af 1850’erne fulgte de tre favoritter ’Rigoletto’, ’Trubaduren’ og ’La traviata’, samt senere ’Maskeballet’, ’Skæbnens magt’ og ’Don Carlos’. Efter nogle års overtalelse fra den egyptiske regents side sagde Verdi ja og skrev i 1887 ’Aida’.

Uanset om Verdis operaer foregår i samtidens Paris, fortidens spanske hof eller i oldtidens Egypten, er det altid ægtheden i Verdis portrætter, der er slående. Enkelte og dog så rige. Sammen med de store musikalske kvaliteter har dette givetvis været med til at gøre hans musik og værker til uopslidelige mesterværker, der i dag har fast plads på operahusenes spilleplaner verden over.

Fuldend oplevelsen med Operagallapakken
Velkomstbobler, lækker tre­retters italiensk-inspireret middag med unde­holdning, gæster og festlig optakt!
Pris 745 (inkl. A-billet)

Lørdag 27. november 2021
Store Sal kl. 19.30

Billetpris kr. 395 / 345 / 295
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Operagallapakken kr. 745

Billetsalget starter lørdag 24. april kl. 11.00

Teateroptakt kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.

Operagallaaftenen
starter med velkomst kl. 17.00.