Lad julestemningen indfinde sig med et romantisk juleeventyr i verdensklasse med balletdanserne fra Den Kongelige Ballet og Chris Minh Dokys swingende jazzorkester.

‘Dance Ballerina Dance’ er en dybt charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen fyldt med veloplagte croonerklassikere sat i scene i et snedækket og juleudsmykket New York, hvor kærligheden banker på midt i den travle juletid.

Forestillingen er en kærlighedshistorie om den unge, succesfulde ballerina Audrey (Holly Dorger) og jazzmusikeren Gene (Ask la Cour), der trods både udfordringer, tvivl og misforståelser finder hinanden. Dog ikke uden lidt magisk hjælp fra Santa (Alban Lendorf), der spreder julestemning bag kulisserne.

Af musikalske indslag kan du bl.a. glæde dig til udødelige croonerklassikere som blandt andet ‘It Had To Be You’, ‘Baby It’s Cold Outside’, ‘Please Come Home For Christmas’, ‘My Heart Belongs to Daddy’, ‘Winter Wonderland’, ‘Have Yourself a Merry Little Christmas’ og mange flere!

Idé og manuskript: Chris Minh Doky
Instruktør: Femke Mølbach Slot
Koreografi: Gregory Dean

Lørdag 9. december 2023
Store Sal kl. 20.00

Billetpris kr. 495 / 445 / 395
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Køb billet her