Det Kongelige Teater bringer den st.rste danske klassiker indenfor realistisk teater til Værket!

Der venter et intenst drama om tro og identitet, selvopfattelse og opbrud, når Det Kongelige Teater opfører ’Indenfor murene’, der er en fortælling om at leve med alt det, man er rundet af, og give sig hen til dem, man elsker. En vigtig fortælling, såvel i dag som dengang.

To kulturer, traditioner og selvopfattelser står stejlt over for hinanden. Hvem vil give sig, og hvem kan? Samtidig gør ungdommen oprør mod forældregenerationens værdier. Det er en fortælling om sameksistens, nedarvet had og accept. Kan den ældre generation rumme de forandringer, der følger med et nyt slags liv? Kan den ungdommelige kærlighed overleve, og måske endda bygge bro mellem to vidt forskellige verdener?

Henri Nathansens klassiske stykke fra 1912 havde premiere på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og er det næstmest spillede danske drama. Skuespilchef Morten Kirkskov iscenesætter et hold af stærke skuespillere med blandt andet Jens Albinus som Adolf Levin og Bodil Jørgensen som hans hustru, Sara.

Iscenesættelse: Morten Kirkskov
Medvirkende: Jens Albinus, Bodil Jørgensen, Emilie Koppel, Lars Brygmann, Nicolai Dahl Hamilton, Joachim Kubel, Jela Natius, Zaki Nobel, Emil Prenter og Stine Stengade

“Indenfor murene” er en del af Teaterpakken
Køb billet til 7 teaterforestillinger – og spar kr. 1.000. Læs mere under Teaterpakken

Torsdag 29. februar 2024
Store Sal kl. 19.30

Billetpris kr. 395
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Køb billet her

Teateroptakt kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.