Denne sæsons Holberg-komedie skiller sig lidt ud fra de forrige sæsoners, for denne gang er det danske komedieguld lagt i hænderne på tyske Herbert Fritsch, som har en helt særlig sans for at skabe forunderligt legende universer på scenen. Hos ham bliver den klassiske komedie fra 1913 til slapstick med udfordrende improvisationer og akrobatiske indspark. Det er som en moderne version af Marx Brothers og Charlie Chaplin, bare ”in outer space” – lyder det forud for turnéen. Fritsch’s opsætning af ”Den Spanske Flue” gæstespillede på Det Kongelige Teater i 2014, og her sendte han ”sine grotesk ekviperede skuespillere ud på et amokløb i den småborgerlige spændetrøje i historien om sennepsfabrikantfamilien Klinke og dens mange pikante hemmeligheder, som er fejet ind under scenografiens kæmpegulvtæppe”, skrev aok.dk.

Historien er til gengæld den velkendte om ungdommelig kærlighed, der står over for forældrearrangerede ægteskaber. Det er tid til maskerade, og alle vil af sted: de unge, Leander og Leonora, deres tjenere Henrik og Pernille og Magdelone, Leanders mor. Kun Leanders gamle far Jeronimus holder fast i, at maskeraden er umoralsk galskab og satans værk. Og på sin vis har han ikke helt uret: På maskeraden opstår der en vild forelskelsesrus med en lind strøm af forvikling og uorden til følge.

“Maskerade” er en del af Teaterpakken.
Køb billet til 6 teaterforestillinger – og spar kr. 600. Læs mere under Teaterpakken

Iscenesættelse og scenografi:
Herbert Fritsch

Medvirkende:
Morten Hee Andersen, Marie Dalsgaard, Rasmus Fruergaard, Lila Nobel, Peter Plaugborg, Jens Jørn Spottag, Søren Sætter-Lassen, Tammi Øst og musiker Olivier Latry

Søndag 21. januar 2018
Store Sal kl. 19.30

Billetpris kr. 295
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Køb billetter

Teateroptakt kl. 18.00 – 18.30 i Koncertsalen.
Der er fri entré.