Komiker og journalist Sebastian Dorset er vært, når videnskab og teater kombineres på Turbinen med Tænkepauser Live – et anderledes talkshow med nogle af landets førende forskere og erfarne teaterfolk, der skaber levende dramatik ud af videnskabens fund.

Siden 2012 har Aarhus Universitet stort set månedligt udgivet sine såkaldte ’Tænkepauser’. Små bøger med store tanker, hvor universitetets topforskere på 60 sider eller færre formidler de emner, de ved allermest om – alt fra tro, håb og kærlighed til kødproduktion og karma.

Sammen med Nørrebro Teater præsenterer Turbinen nu et helt nyt formidlingskoncept, hvor videnskab, teater og talkshow mødes i en unik fortælleform – det er Tænkepauser Live på Turbinen.

I hver Tænkepause Live er et nyt af forskernes emner kommet under kunstnerisk behandling. På scenen bliver der opført en dramatisk monolog, og herefter vil komiker og journalist Sebastian Dorset guide publikum gennem et interessant live-interview med forskeren bag den bog, der danner forelæg for forestillingen. Billetprisen inkluderer også aftenens Tænkepause-bog, så du kan tage et stykke af forestillingen med dig hjem.

Temaet for denne aften – og forskeren bag det – vil blive offentliggjort senere.

Glæd dig til at få en unik form for teater og samtidig bliv underholdt – og ikke mindst uddannet – når Turbinen og Nørrebro Teater præsenterer Tænkepauser Live.

Tænkepauser på Turbinen
Turbinen er gået sammen med Nørrebro Teater om at have Tænkepauser Live som et tilbagevendende koncept.

4. november 2020
9. december 2020
3. februar 2021

Onsdag 9. december 2020
Turbinen kl. 19.00

Billetpris kr. 185
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Køb billetter

Billetprisen inkluderer bogen Tænkepauser.