Tag med Randers Teaterforening og Værket på eksklusiv endagsudflugt til Operaen i København, hvor operahusets bedste pladser venter til Det Kongelige Teaters spektakulære iscenesættelse af Mozarts mest elskede opera.
Vi gentager succesen fra sidste sæson og tager en lille eksklusiv flok af sted på en ganske særlig udflugt til Operaen i København. Denne gang gælder det Mozarts underholdende opera ‘Tryllefløjten’, der i denne iscenesættelse udspiller sig i en smuk og ekspressionistisk 1920’er-stumfilmsæstetik.
Der er et begrænset antal billetter til salg, så det er med at være hurtig, hvis du vil med på den hyggelige endags-operarejse. Dagsturen starter om morgenen i Randers og ender samme sted om aftenen – transport er inkluderet i prisen.
Søndag 9. juni 2024
Operaen i København
Billetpris kr. 1.295
Transport er inkluderet i prisen.