Oplev en forestilling, der samler generationer. DYRENE I HAKKEBAKKESKOVEN er medrivende familieteater baseret på Thorbjørn Egners klassiske historie og de kendte og elskede sange.

Hakkebakkeskoven er fuld af forskellige dyr. Klatremusen, der elsker musik; Harepus, der bager kager; Den rare Bamsefar; og den lille Skovmus, der bare gerne vil have, at alle er gode venner. Dyrene lever i fordragelighed under skovens love. Men noget truer freden. Mikkel Ræv elsker at spise sine naboer og kun ved at holde sammen – forskelle til trods – kan skovens øvrige dyr klare skærene.

Dyrene i Hakkebakkeskoven handler om nogle af livets største temaer: Om at holde sammen, passe på hinanden – og se styrken i vores forskelligheder. Men selvom temaerne er store, er Pelle Koppels opsætning legende let, humoristisk og fuld af små musikalske mesterværker.

Fra 5 år

MANUSKRIPT – Thorbjørn Egner
OVERSÆTTELSE – Halfdan Rasmussen
INSTRUKTION OG BEARBEJDELSE – Pelle Koppel
SCENOGRAFI – Johan Kølkjær, efter Thorbjørn Egner
MUSIK – Christian Hartmann og Thorbjørn Egner

Lørdag 11. april 2026
Store Sal kl. 13.00

Billetpris voksne kr. 220, børn kr. 160
Særpris for abonnenter.