Nyskrevet komedie af den populære forfatter Thomas Korsgaard kendt for romantrilogien om Tue.

‘Sat i verden’ er forfatter Thomas Korsgaards første originale dramatik efter de populære iscenesættelser af hans romaner om Tue. Den nyskrevne komedie er med Magnus Haugaard i hovedrollen som blomsterbinderen Tobias, og handler om venskaber, familieforøgelser, ensomhed og opreklameret ret til singleliv. Stykket er iscenesat af Det Kongelige Teaters husinstruktør Thomas Bendixen.

 

Der er kaos i morgentrafikken, for på Frederikssundsvej står en kæmpestor peberkværn lavet af olietønder og spærrer vejen. Blomsterbinderen Tobias er sikker på, at peberkværnen er til ham, for han fylder netop 30 år i dag. Men hverken hans arbejdsgiver eller nogen af hans tre bedste venner har sat en peberkværn til ham – de havde faktisk næsten glemt hans fødselsdag. For venner bliver også voksne og skaber egne familier, og så står man tilbage, helt alene i livet.

“Før man har fået børn, kender man ikke til rigtig kærlighed,” siger én til Tobias i stykket. Men har man ikke nogen værdi, hvis man ikke reproducerer sig? For at få et sikkerhedsnet, nære relationer og komme til at spille en rolle i nogens liv overskrider Tobias alle vennernes grænser, og under desperadofeltråbet: ”Venner er den familie, man selv vælger!” støder han dem uoverlagt fra sig.

Producent: Det Kongelige Teater

Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og kostumedesign: Peter Schultz
Lysdesign: Mathilde Niemann Hyttel
Medvirkende: Magnus Haugaard, Cecilie Bogø Bach, Anton Hjejle, Tina Gylling Mortensen og Emil Blak Olsen.

Mandag 17. november 2025
Store sal kl. 19.30

Billetpris kr. 295

Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Teateroptakt kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.