Oplev, når Det Kongelige Teater iscenesætter den prisvindende forfatter Thomas Korsgaards hjerteskærende og tåkrummende morsomme bestseller-roman om den unge Tue.
Den 17-årige Tue med en hård opvækst i bagagen er flyttet fra provinsen til København. Han er endnu en gang blevet opsagt som lejer og igen boligløs, og nu hutler han sig igennem, mens han prøver at blive forfatter. Tue er rodløs og har aldrig haft et trygt hjem, og i forsøget på at få tag over hovedet flytter han ind på sofaen hos en veninde og hendes prisbelønnede arkitektmor. Her går han langt over stregen for, hvad en gæst kan tillade sig, i sin søgen efter et sted at føle sig hjemme.
‘Man skulle nok have været der’ handler om at være gæst i verden, om hjemløshed og om sociale skel og fattigdom i det danske velfærdssamfund. Romanen af samme navn er sidste del af Thomas Korsgaards roste romantrilogi om drengen Tue, som Thomas Korsgaard i 2021 modtog De Gyldne Laurbær for som 26-årig, den yngste vinder nogensinde.
Iscenesættelse: Henrik Grimbäck.
Medvirkende: Kasper Dalsgaard og Patrick Baurichter
Torsdag 16. november 2023
Store Sal kl. 19.30
Billetpris kr. 295
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.