Det Kongelige Teater opfører Donizettis morsomme og veloplagte opera-komedie, ‘Don Pasquale’.

Den aldrende ungkarl Don Pasquale er meget opstemt ved tanken om den unge, beskedne pige, Norina, som Doktor Malatesta har fundet til ham. Hvad Don Pasquale ikke ved, er at det er fup, en fælde sat op for at narre ham, så hans nevø kan slippe for et tvungent ægteskab med en ældre enke og i stedet få sin Norina. Donizetti komponerede mere end 60 operaer, og ’Don Pasquale’, som han skrev sent i sit liv, var en kæmpe succes ved førsteopførelsen, og musikken sprudler af liv, humor og ironi.

Producent: Det Kongelige Teater
Dirigent: Nick Fletcher
Iscenesættelse: Mariame Clément
Scenografi: Julia Hansen
Lysdesign: Bernd Purkrabek
Medvirkende: Markus Schwartz (Don Pasquale), Theodore Platt (Malatesta), Santiago Ballerini (Ernesto), Louise McClelland Jacobsen (Norina) og korsolist (Notar)
Det Kongelige Operakor
Musikken fremføres af Aalborg Symfoniorkester

Lørdag 14. marts 2026
Store sal kl. 19.30

Billetpris kr. 445/395/355

Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Teateroptakt kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.

 

Operagallapakke
Fuldend din operaoplevelse med en operagallapakke, hvor du inden aftenens forestilling nyder velkomstbobler, et underholdende indslag samt
tre-retters middag. Operagallapakke inkluderer desuden A-billet.

Billetpris operagalla: kr. 845
Operagallaaftenen starter med velkomst kl. 17.00

– Operagallamiddag –
DON PASQUALE
Carpaccio af oksemørbrad, trøffelmayo, marineret rucola og røgede salte mandler.
Citronkylling, gulerodspuré, braiseret fennikel, bagt tomat, stegte kartofler og kyllingejus.
Italiensk citrontærte, marengs, hvid chokolade og kokossorbet.