Oplev en hjertevarm fortælling om, hvordan venskab overvinder alt i Folketeatrets nye familieforestilling fuld af musik.

For første gang sættes Wikke & Rasmussen-filmklassikeren om Hannibal og den talende hund Jerry op som teaterforestilling – endda med Wikke & Rasmussen som instruktører. Her kan du bl.a. glæde dig til et musikalsk genhør med hits som ‘Brug dit hjerte som telefon’, ‘Kærlighed er godt’ og ‘Onkel Morfar’.

Hannibal bestiller ikke andet end at hænge. Hans dage slæber sig kedsommeligt afsted, mens Bedste hønsestrikker, og forældrene uophørligt fortæller, hvordan raske drenge fik tiden til at gå i gamle dage. Men Hannibal synes ikke, det er lige så sjovt, som da far var dreng, så han hænger bare videre. Først da den talende hund Jerry flytter ind, får hverdagen farver, og de to bliver verdens bedste venner.

Onkel Morfar og Morbror Harry er imidlertid på jagt efter en ny forretningsidé til Onkels Morfars legetøjsfabrik. Morbror Harry har skuffet med et utal af dårlige påfund, så da han får nys om Jerrys særlige talent, beslutter han sig for at kidnappe Jerry. Det er nu op til Hannibal og hans familie at redde Jerry. 

Producent: Folketeatret
Iscenesættelse og dramatisering: Wikke og Rasmussen
Scenografi og kostumer: Astrid Lynge Ottosen
Musikalsk arrangør. Bossy Bo
Medvirkende:
Ludmilla Faber Striim
Emil Veber Rasmussen
Mikkel Becker Hilgart
Lea Thiim Harder
Donna Cadogan
Christine Gjerulff
Niels Skovgaard Andersen
Henrik Lykkegaard

Lørdag 17. januar 2026
Store Sal kl. 16.00

Billetpris voksne kr. 325, børn kr. 150
Særpris for abonnenter.

Alder: fra 6 år