Folketeatret præsenterer underholdende krimiteater af legendariske Agatha Christie i en moderne opsætning med et stærkt cast.

En gruppe fremmede mennesker er sneet inde på det afsidesliggende pensionat Monkswell Manor. Her hører de i radioen om et mord begået i nærheden, og da de får besøg af en skiløbende politikommissær, står det klart, at morderen højst sandsynligt er iblandt dem. Da endnu et mord finder sted, stiger spændingen, og frygten indfinder sig. For hvem er morderen? Alle er under mistanke – og alle er potentielt det næste offer!

Glæd dig til en gådefuld, sjov og forførende fortælling, hvor løgnene ulmer under overfladen, imens skeletterne vælter ud af skabet. Det er krimi, komik og klassiker med et forrygende cast og en tryllebindende scenografi fuld af overraskelser. ‘Musefælden’ har verdensrekorden som den mest spillede teaterforestilling med over 30.000 opførelser i Londons West End siden premieren i 1952.

Varighed: 2 timer 20 min. inkl. pause

Producent: Folketeatret
Dramatiker: Agatha Christie
Oversættelse: Niels Henning Krag Jensby
Konceptualiserende instruktør: Kristoffer Lundberg
Realiserende instruktør: Viktor Tjerneld
Scenografi: Frederikke Dalum
Medvirkende: Mikkel Becker Hilgart, Andreas Dissing Hyttel, Alexander Clement, Amanda Bøgestrøm, Karla Rosendahl, Haesam Jakir, Charlotte Elizabeth Munksgaard, Kasper Krassimir

Onsdag 28. oktober 2026
Store sal kl. 19.30

Billetpris: 300 kr.
Unge under 25 år : 200 kr.
Særpris til abonnenter

 

Teateroptakt v/  skuespillere Mikkel Becker Hilgart og Karla Rosendahl

kl. 18.00 i Koncertsalen.
Der er fri entré.

Dagsorden generalforsamling d. 3.09.26 kl. 19.00 i Stjernegalleriet

Randers Teaterforening er en forening med medlemmer, og derfor holder vi generalforsamling hvert år den sidste onsdag i september, kl. 17.00, i et lokale på Værket. I år er der dog en undtagelse da vi afholder den en torsdag d. 3.9.2026 kl.19.00 i Stjernegalleriet.

Medlemmer er alle, der køber billetter til vores forestillinger. Alle er velkomne til generalforsamlingen, men kun medlemmer, der har købt billetter til mindst tre forestillinger i en sæson, har stemmeret. Det kan være billetter enten til den sidst afsluttede sæson eller til den nye sæson.

Dagsorden:

1. Valg af dirigent 

2. Formandens beretning

3. Det reviderede regnskab for det sidst afsluttede regnskabsår fremlægges til godkendelse af kassereren.

4. Indkomne forslag a) bestyrelsen, b)medlemmerne

5. Valg af bestyrelse og suppleanter

På valg:

John Morgen

Anne Sørensen

Valg af suppleanter:

På valg:

Henning Christensen

Elise Greve

6. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår : Redmark

7. Evt.

Forslag til behandling på generalforsamlingen skal sendes til info@randersteaterforening.dk senest 14 dage før generalforsamlingen.

Den endelige dagsorden offentliggøres her 8 dage før generalforsamlingen og sendes direkte til alle, der har sagt ja til at modtage teaterforeningens nyhedsbreve.

d. 19.08.2026/PB