Jubilæumsaktuelle Waage Sandø spiller patriarken i Folketeatrets version af det klassiske Shakespeare-drama om magt og kærlighed instrueret af reumertvindende Vibeke Wrede.
En ældre, magtfuld mand tager en forkert beslutning og falder fra magtens tinde uden helt at forstå, hvad der ramte ham. Den fortælling er evig relevant, og derfor spilles Shakespeares ’Kong Lear’ igen og igen overalt i den vestlige verden. I Folketeatrets aktuelle version kan Waage Sandø fejre sit 60-års skuespillerjubilæum som den gamle konge og patriark, der slipper tøjlerne og ser sin magt, sin familie og sin forstand smuldre.
Fortællingen om fædre, børn, svigt og magtbegær udfoldes af den reumertvindende instruktør Vibeke Wrede, som sammen med Waage Sandø har bearbejdet tragedien, så det er tabet af familien og forstanden, der er i centrum for en dybt rørende historie om kærlighed, der tåler alt.
Oversættelse: Niels Brunse
Tekstbearbejdelse: Waage Sandø
Bearbejdelse og instruktion: Vibeke Wrede
Dramaturgi: Ninette Mulvad
Scenografi: Peter de Neergaard
Kostumedesign: Lauréline Démonet
Komponist: Alexander Wrede Elung-Jensen
Medvirkende: Waage Sandø, Marie Boda, Martin Elung-Jensen, Niels Skovgaard Andersen, Marie Sandø Jondal, Nicolai Jandorf, Filippa Suenson Elsig, Sara Hjort Ditlevsen og Mathias Flint.
Søndag 13. april 2025
Store Sal kl. 16.00
Billetpris kr. 295
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.
Teateroptakt kl. 14.30 i Koncertsalen.
Der er fri entré.