Ta’ med ud under åben himmel og oplev de fantastiske stemmer fra Den Kongelige Opera, når de fylder Værkets Amfiscene med arier og skønsang fra nogle af de mest kendte og elskede operaer.

I et samarbejde mellem Randers Teaterforening og Værket, støttet af Randers Eventsekretariat, er det muligt atter at byde velkommen til udvalgte solister fra Det Kongelige Teaters dygtige opera-ensemble, der fremfører højdepunkter fra de største opsætninger i operaens verden under åben himmel

Koncerten er for alle – både de helt garvede og passionerede operafans og også de nysgerrige nybegyndere, der her kan opleve nogle af de allerstørste hits fra operaens verden og få en forsmag på Den Kongelige Operas nye operasæson.

Så pak madkurven og tag skovturstæppet under armen, og glæd dig til en hyggelig forårseftermiddag i selskab med Den Kongelige Operas sangere på Værkets Amfiscene.

Lørdag 18. maj 2024
Amfiscenen kl. 16.00

Der er fri adgang
til pladsen ved Amfiscenen