Et vaskeægte, klassisk eventyr for hele familien – i moderne klæder i Folketeatrets version komplet med ny musik, streetdance og spektakulære visuelle effekter.
Tag med på en tempofyldt og farvestrålende rejse, når H.C. Andersens klassiske eventyr får helt nyt liv i Steen Koerners moderne og musikalske fortolkning af ‘Fyrtøjet’.
Historien er helt, som vi kender den: Den hjemvendte og fattige soldat, heksen, hundene med øjne så store som tekopper, møllehjul og Rundetårn – og prinsessen, der drømmer om kærlighed og frihed uden for slottets mure.
Men i denne fortolkning træder eventyret også ind i vores tid og bliver til en poetisk og følsom hyldest til alle tiders mødre og sønner i krig. Og både børn og voksne kan se frem til en visuelt spektakulær og sansemættet familieforestilling, hvor teater, streetdance, 3D-animation og musik smelter sammen i én vedkommende fortælling.
Spilletid: 2 timer inkl. pause
Alder: Fra 7 år
Producent: Folketeatret
Baseret på H.C. Andersens FYRTØJET
Iscenesættelse: Steen Koerner
Koncept og storyline: Steen Koerner, Yo Akim
Dramatisering: Steen Koerner og Andreas Garfield
Komponist: Yo Akim
Sangtekster: Jonas Gülstorff og Steen Koerner
Scenografi og videodesign: Morten Just
Kostumedesign: Camilla Bjørnvad
Lysdesign: Jim Falk
Medvirkende: Stephanie Nguyen, Mette Horn, Hervé Toure, Isa Marie Henningsen, Ibrahim Madsen, Oliver Vilhelmsen, Malthe Ørsted
Søndag 31. januar 2027
Store sal kl. 15.00
Billetpris: 295 kr.
Unge under 25 år : 145 kr.
Særpris for abonnenter
