Teaterhistorie i Randers

Teaterlivet i Randers har allerede en lang historie bag sig, og der har gennem tiden været forskellige foreninger, som netop har arbejdet for at fremme teaterlivets vilkår i byen.

De første teaterforeninger i byen

I 1794 blev Randers Klub stiftet og i 1803 Det dramatiske Selskab, der begge var selskabelige klubber, som havde byens bedre borgere som medlemmer. Det viste sig hurtigt, at byen var for lille til to foreninger, og den 1. januar 1805 blev foreningerne slået sammen til én med navnet Harmonien. Ved sin oprettelse i 1805 købte Harmonien grunden, hvor Østergade 12 i dag ligger, og opførte en teaterbygning. I de første år var det udelukkende klubbens medlemmer, som opførte teaterstykker, men fra 1816 optrådte skuespillere fra Det kongelige Teater, og fra 1830 var det mange forskellige omrejsende teatre, der gav forestillinger i Østergade.

Randers blev anset for at være en af provinsens bedste teaterbyer. En del af tidens kendte skuespillere havde deres gang på teatret. F.eks. havde Osvald Helmuth sin debut her 30. august 1913 – dengang under dit borgerlige navn Helmuth Herbert Petersen.

Randers Teater og de mange foreninger

I 1944 besluttede Harmonien, at man udskilte Randers Teater fra klubbens ejendom, og teatret derefter fortsatte som en selvstændig institution. Under besættelsen var vilkårene for foreninger og forlystelseslivet trængte, og det betød, at mange foreninger begyndte at indkøbe og opføre teaterforestillinger som et tilbud til medlemmerne. Foreningerne var vidt forskellige og talte blandt andet Randers Radioklub, Arbejdernes Radioklub, Fællesorganisationen, Arbejdernes Oplysningsudvalg og Dansk Ungdomssamvirke. Det øgede indkøb af teaterforestillinger i foreningerne var med til at fremme den generelle teaterinteresse i byen, og i oktober 1944 samlede en gruppe teaterinteresserede borgere sig for at oprette en forening, der udelukkende havde til formål at fremme teaterinteressen og skuespilkunsten i byen.

Den første Randers Teaterforening

Den 15. oktober 1944 besluttede en gruppe private borgere at danne Randers Teaterforening med det formål at indkøbe teaterforestillinger til byen. Den nystartede forening fik et tæt samarbejde med Randers Radioklub, som allerede havde et økonomisk fundament og erfaringer med teaterarrangementerne. Netop dette samarbejde gav anledning til kraftig kritik fra bestyrelsen i Randers Teater, som anså det for monopollignende virksomhed. I efteråret 1944 havde Randers Radioklub og Randers Teaterforening tilsammen opkøbt praktisk talt alle de udbudte forestillinger, og det betød, at de forestillinger, som blev vist på Randers Teater, var forbeholdt medlemmer af de pågældende foreninger. Bestyrelsen for Randers Teater besluttede derfor, at teatret ikke måtte lejes ud til foreningsforestillinger, førend forestillingen havde været spillet offentligt. På den måde ville man sikre, at alle byens borgere kunne få adgang til teaterforestillinger uden at være medlem af en bestemt forening. Det skabte en del polemik i aviserne, hvor bølgerne gik højt mellem de involverede parter.

Tilbageskridt

Den ophedede debat førte til, at man på et møde i Harmonien den 4. december 1944 nedsatte et udvalg, der bestod af repræsentanter for en række af byens teaterengagerende foreninger. Dette udvalg skulle finde en løsning på, om man skulle oprette en ny og uafhængig teaterforening – eller om man skulle arbejde videre med de foreninger, som allerede eksisterede. Nedsættelsen af dette udvalg var den første start på Randers Teaterforening, som vi kender det i dag, men desværre nåede udvalget ikke at komme i funktion, inden Randers Teater blev sprængt i luften ved schalburgtage, og lagde byens teaterliv i dvale.

Randers Teaterforening nr. 2

Efter schalburgtagen var al snak om teaterforeninger blevet droppet. Byrådet var af den opfattelse, at byen selvfølgelig skulle have et nyt teater. Men det var vanskelige tider både økonomisk og materialemæssigt i årene efter krigen, og planerne trak længere og længere ud. I 1949 blev alle planer om ny teaterbygning skrinlagt, og kommunen købte Kino-Palæets ejendom i Middelgade. Her blev indrettet teater, og det fungerede helt frem til 1990, hvor Værket blev indviet som den nye scene for teater i byen. I 1952 forsøgte assurandør Fred. Dich at vække teaterforeningen op igen. Han indkaldte til et stiftende møde den 16. september 1952, hvor man fik oprettet en ny bestyrelse. Det var vigtigt, at den nye forening var upolitisk. Det klarede man bl.a. ved at få redaktørerne for byens tre store dagblade med i bestyrelsen. Man indførte et samarbejde med byens to radioklubber, hvis medlemmer kunne få rabatkuponer til forestillingerne, og man indgik et samarbejde med Randers-Hadsund Jernbane, der solgte teaterbilletter og befordrede billetindehavere til en nedsat pris. Foreningen fik vind i sejlene, og teaterinteressen i byen voksede igen. Mod slutningen af 1950’erne blev det dog økonomisk sværere og sværere at skaffe gode forestillinger til byen, og i 1959 tog bestyrelsen konsekvensen af det dalende udbud og besluttede at stille teaterforeningen i bero. Da foreningen havde ligget i dvale i over 15 år, vedtog den tilbageværende bestyrelse i 1977 at nedlægge sig selv og overføre foreningens formue til den nyoprettede – og stadig aktive – Randers Teaterforening.

Kultur for folket – og en ny Randers Teaterforening

I 1961 fik kulturen sit eget ministerium, og det betød bedre tider for de kunstneriske oplevelser. Det nye ministerium var særdeles aktivt, og i 1963 kom en ny lov, som bl.a. betød offentlige støttekroner til teaterlivet. Loven medførte, at Randers Byråd i 1966 gennemførte en billetkøbsordning for teaterlivet. Med denne aftale var der igen skabt grundlag for et øget teaterliv i byen og dermed et behov for en teaterforening. Det var dog ikke den gamle teaterforening, som blev vakt til live. I stedet tog formanden for byrådets kulturudvalg, Verner Jensen, initiativ til indkaldelse af en stiftende generalforsamling for en helt ny forening. Det blev startskuddet til den nuværende Randers Teaterforening, som blev stiftet den 30. august 1966. I løbet af 1970’erne opstod der tanker om at skabe et fælles sted for teater- og musiklivet i byen. Kino-Palæet var efterhånden ved at være håbløst umoderne og de snævre rammer betød, at mange af teaterforestillingerne slet ikke kunne vises på scenen.

Randers Teaterforening var med på råd i den arbejdsgruppe, som kommunen nedsatte i 1982, hvis formål var at undersøge, om det tidligere Elværk på Mariagervej kunne omdannes til formålet. Det blev løsningen på lokaleproblemerne for teaterlivet i byen, og siden 1990 har Randers Teaterforening arbejdet tæt sammen med Værket om at udbyde varieret og kvalitativt teater til byens borgere.

Der var få ting fra det gamle Randers Teater i Østergade, der overlevede Schalburgtagen. Det er bl.a. de to bronzerelieffer af Ludvig Holberg og Adam Oehlenschläger, der hænger i Værkets foyer og de to granitkugler, der står ved indgangen til Værket.

Den teaterglade by

I starten af år 2000 var der meget tale om teaterkrise i landet – men ikke i Randers – hvor teaterforeningen kunne berette om næsten fulde huse til deres forestillinger. Randers Teaterforening har altid arbejdet med nye tiltag for at udbrede teaterinteressen – i nyere tid har man bl.a. arrangeret cafe-møder, teateroptakter, dialog med skuespillere, danseworkshops, undervisningsforløb om operaens historie og arrangeret kulturweekender i samarbejde med Værker, Randers Kunstmuseum og lokale hoteller. En af de helt store begivenheder var i 2008, da Randers Teaterforening var medvært til det årlige teaterseminar, som blev afholdt i Randers med omkring 500 deltagere.