Så er det igen blevet tid til at gøre status over endnu en teatersæson.
Og når man ser tilbage på sæsonen 2025/2026, må man vist konstatere, at vi endnu en gang har haft et år, hvor der har været noget for stort set enhver smag.
Vi har haft alvor, humor, musik, opera, klassikere, nye fortællinger – og ikke mindst masser af børneteater.
Og heldigvis har vi også haft publikum til det.
For det er jo i virkeligheden hele pointen med vores arbejde: Vi kan booke nok så mange gode forestillinger, men hvis publikum bliver hjemme i sofaen, så er det altså lidt svært at få den store teateroplevelse.
Vi har i årets løb kunnet præsentere en lang række forestillinger.
Vi begyndte blandt andet med kabareten Så slap dog af, og derefter fulgte Nye Tider, Stolt, Præsten i Vejlby (den kommer jeg tilbage til ) , Sat i verden en vidunderlig forestilling efter Thomas Korsgaards bøger af samme navn, Glædelig jul m d Bodil Jørgensen, Mordets melodi, der var et underholdende og humoristisk lyd-teaterspil , klassikeren Glade Dage (den kommer jeg også tilbage til), Musical og Fortællinger, Endnu en dag i Guds skaberværk med en forrygende Iben Hjejle som den fandenivoldske Lotte, kabareten Først nu forstår jeg intet og selvfølgelig publikumssuccesen Meter i sekundet baseret på Stine Pilgaards roman af samme navn.
Og så havde vi de to operaer Don Pasquale og La Traviata.
Så der har bestemt været noget at vælge imellem.
Og nogle gange kan man jo som teaterforening godt blive lidt nervøs, når man har valgt en forestilling.
Man håber, at publikum også synes, at den er interessant.
Og så venter man spændt på billetsalget.
Nogle gange går det fantastisk.
Andre gange må man erkende, at publikum måske lige skal have lidt hjælp til at forstå, hvor fantastisk en forestilling egentlig er!
Men sådan er det jo med teater. Det kan jo f.eks. være når titlen snyder lidt
Et godt eksempel var Glade Dage.
Her opdagede vi noget ganske pudsigt.
For når man kombinerer titlen Glade Dage med en kendt og elsket skuespiller som Lone Rødbro, som mange af os i Randers kender fra revyer og andre muntre roller, så kan man jo godt forstå, at nogle publikummer forventede en rigtig sjov forestilling.
Og det var faktisk lidt sjovt, for Folketeatret, som sendte forestillingen på turné, kunne jo naturligvis ikke vide, at vi i Randers har et helt særligt tilhørsforhold til Lone.
Så nogle publikummer kom altså med en forventning om, at nu skulle vi rigtig have det sjovt.
Og så viste det sig, at Glade Dage måske var en lidt anden slags oplevelse end den, titlen og Lone Rødbro tilsammen havde fået nogle til at forestille sig.
Det er en meget god illustration af, hvor svært det nogle gange er at forudsige, hvordan en forestilling bliver modtaget lokalt.
Men det er også noget af det spændende ved vores arbejde.
Lone Rødbro spillede eminent og viste en side af sig selv, som jeg personligt gerne ser mere af.
Heldigvis havde vi også nogle meget tydelige publikumssucceser, hvor der ikke var tvivl om, hvad vi skulle se.
Meter i sekundet skal selvfølgelig fremhæves.
Den gik for fulde huse.
Og det er jo en fantastisk fornemmelse, når man kan se ud over en fyldt sal og vide, at her er der virkelig ramt noget, som publikum gerne vil se.
Præsten i Vejlby vil jeg også fremhæve.
Det var ganske enkelt en ekstraordinært god forestilling.
En af den slags oplevelser, hvor man bagefter tænker: “Ja – det var derfor, vi skulle have den forestilling til Randers.”
Og så har vi haft en særdeles stor succes med vores familieforestillinger.
Vores Familieteaterpake blev et kæmpestort hit.
Her kunne børn og voksne opleve Dyrene i Hakkebakkeskoven, Peter Kanin, Den Lille Prins, God jul, Cirkeline og Karius og Baktus. Det var vidunderligt at opleve de små se teater – nogle for første gang. For nogle børn var det spændende og sjovt, andre var lidt bekymrede. Til en forestilling, hvor salen var fuld af snakkende og spændte børn, lød det pludselig, da lyset blev slukket: Nu vil jeg gerne hjem!
Derudover havde vi Sigurds rumrejse, Hannibal og Jerry og Sallys far.
Og især Sallys far er en stor succes og spillede flere gange og den spiller igen i år.
Det er virkelig glædeligt at opleve, at børnefamilierne tager teatret til sig.
For det er jo ikke bare de voksne, vi skal have i teatret.
Vi skal også have fat i de kommende generationer.
Hvis vi kan få et barn til at sidde i en teatersal for første gang og tænke: “Hold da op – det her er sjovt!”, så har vi måske fået en teatergænger for livet.
Og derfor er det også dejligt, at vi gentager Familieteaterpakken i den kommende sæson.
De unge skal også med derfor. havde vi også ungdomsforestillingen Spejlvendt.
Her havde vi salen fuld af unge mennesker – blandt andet fra FGU.
Det var virkelig dejligt at se og de var begejstrede.
For vi ved jo godt, at det ikke nødvendigvis er den nemmeste målgruppe at få ind i teatret.
De har jo både TikTok, Netflix, YouTube og alt muligt andet, der kæmper om deres opmærksomhed.
Så når vi kan fylde salen med unge mennesker, der faktisk har valgt at komme i teatret, så er det noget, vi skal være rigtig glade for.
En vigtig del af vores arbejde er vores gode samarbejde med teaterproducenterne.
Vi møder mange af dem på vores årlige teaterseminar, som vi var afsted til i november, og som vi selvfølgelig skal afsted til igen i november.
Det er nogle rigtig gode dage, hvor vi både ser brudstykker af forestillinger, møder producenter og andre teaterforeninger og får masser af inspiration til de kommende sæsoner.
Og det er også her, vi får mulighed for at tale med folkene bag forestillingerne.
For vi køber jo ikke bare forestillinger ind fra et katalog.
Vi forsøger at finde ud af, hvad der passer til vores publikum i Randers.
Vi har også vores årlige dialogmøder med Folketeatret, hvor vi taler om, hvordan vi bedst kan hjælpe hinanden.
Vi fortæller, hvad vi oplever hos vores publikum, hvilke forestillinger der fungerer godt, og hvor vi måske kan have nogle udfordringer med billetsalget.
Og Folketeatret lytter faktisk til os – og det er jo altid rart!
Vi har også et godt samarbejde med Det Kongelige Teater.
Og jeg synes faktisk, det er værd at fremhæve, at vi køber alt turnéteater fra Folketeatret og Det Kongelige Teater.
Det gør vi helt bevidst.
Vi vil gerne sikre, at vores teatergæster i Randers kan være sikre på at se forestillinger fra nogle af Danmarks allerstørste teatre.
Det er en vigtig del af det, vi gerne vil tilbyde.
Vi deltager også i de regionsmøder med Danmarks Teaterforeninger.
Her mødes vi med andre teaterforeninger og taler om alt muligt.
Økonomi, billetsalg, markedsføring og de forestillinger, som måske ikke lige sælger sig selv.
Og det er faktisk meget givende.
Vi kan dele erfaringer, hjælpe hinanden og få gode idéer med hjem.
Det er også sammen med Danmarks Teaterforeninger at vi deltager på kulturmødet på Mors, hvor alle kulturaktører mødes for at tale kultur.
Når vi står her og gør status over en hel sæson, kan det næsten se ud, som om det hele bare sker.
Men det gør det selvfølgelig ikke.
Der ligger rigtig mange timers arbejde bag.
Der skal bookes forestillinger.
Der skal sælges billetter.
Der skal reklameres.
Der skal planlægges.
Og der skal løses en masse små og store praktiske problemer undervejs.
Så en stor tak til bestyrelsen, som lægger tid og kræfter i Randers Teaterforening ganske frivilligt.
Og ikke mindst en stor tak til jer, vores publikum og trofaste teatergæster.
For uden jer var der ingen grund til at gøre alt det her.
Til sidst vil jeg gerne sige en særlig tak til vores gode samarbejdspartnere.
Først og fremmest Randers Kommune og Slots- og Kulturstyrelsen for den økonomiske støtte, som er helt afgørende for, at vi kan præsentere det brede teaterudbud, som vi gør.
En stor tak skal også lyde til Værket.
Vi har gennem mange år haft et rigtig godt samarbejde, og det er en stor glæde, at vi kan fortsætte det.
Værket er jo på mange måder vores hjem, når vi præsenterer teater i Randers, og et godt samarbejde betyder rigtig meget for os.
Så tak for det. Vi ses i teatret.