Vi er ikke selv et producerende teater, men køber forestillinger hos turneteatrene og udenlandske gæstespil og er derfor afhængige af de aktuelle udbud.

Teaterforeningens opgave er at styrke og vække interessen for og kendskab til professionelt teater i lokalområdet ved at formidle et alsidigt og kvalitativt repertoire, der fremmer interessen for teater i alle aldersgrupper.

Bestyrelsen vælger forestillinger i både nye og klassiske opsætninger, som sikrer størst mulig kunstnerisk kvalitet og bredde: skuespil, opera, ballet, moderne dans, musical og familieforestillinger, altid med en perlerække af landets bedste skuespillere, sangere og dansere – kendte såvel som nye talenter.

Randers Teaterforenings repertoire bekendtgøres i:

• Program for ny sæson husstandsomdeles til alle i Randers Kommune og kan endvidere afhentes på Værket, biblioteker og turistkontoret.

• Den lokale presse

• Magasinet ”Det sker”

www.detsker.dk

www.vaerket.dk

www.kultunaut.dk