Anmeldelser

Liva

Posted on
Liva

Underholdende kabaret om revylegende: Men hvorfor Ellen Hillingsø som Liva?

Ellen Hillingsø imponerer i Folketeatrets kabaretforestilling om Liva Weel, selvom hun hverken af ydre eller i sin stil ligner 30’ernes og 40’ernes store revystjerne.

Ellen Hillingsø som Liva Weel? Hvem har egentlig fået den idé?

Hverken af ydre eller i stil og udtryk er der meget Liva over Ellen. Hun er langt mere diva end Liva, og udstråler slet ikke den djærve folkelighed, der var så karakteristisk ved Vesterbro-pigen, som sprang fra et kontorjob til en karriere på scenen.

Læs mere

De lystige koner

Posted on
De lystige koner

FANGET MED LASSO

Shakespeare-fjas med de lystige Windsor-koner i western udfoldelse.
Dramatiker: Shakespeare. Instruktion: Frede Guldbrandsen. Scenografi: Camilla Bjørnvad. Medvirkende: Tom Jensen, Camilla Bendix, Mette Horn, Jesper Asholt, Kristian Halken, Lisbeth Gajhede, Asger Reher, Søren Hauch-Fausbøll, Sarah Juel-Werner, Niclas Vessel Kølpin, Jesper Riefensthal, Jakob Højlev Jørgensen, Thomas Diepeveen og Emil Blak Olsen.

 

KAN man sådan bare flytte ’De lystige koner’ fra Windsor til det vilde Vesten? Fra 1600-tallets London til 1900-tallets Wild West? Det kan man. Man kan også lade være. Det strejfer os ind imellem.

Shakespeare rykkede selv sine handlinger – komedier og tragedier – rundt de fjerneste steder. Sicilien, Athen, Venedig, Ardennerne, Verona. Men hans lystige koner fru Ford og fru Page og deres offer hr. Falstaff tænker vi ret grundigt ind i London-omgivelser. Dronning Elisabeth bestilte formodentlig komedien selv – den skulle bare handle om den Falstaff, hun har set i Shakespeares ’Henrik den Fjerde’. Hun var blevet optaget af den livslystne tyksak, der var en biperson i stykket.

Læs mere

“Don’t Leave me Alone”

Posted on
Don't leave me alone

Anmeldelse af Anna Cæcilie Sørensen /Scenekanten ( 5 ud af 6 stjerner. )

Velkommen til Don’t leave me alone. Til Operaens hemmelige rum. Til dansens mystiske verden. Kom indenfor i varmen. Lyt og lær. Se. Tag med os på en rejse hvor ingen behøver at sige et ord. Hvor lyd bliver til universer, og dans bliver til menneskelige fortællinger.

Læs mere

Maskerade

Posted on
Maskerade

Holberg med gakkede gangarter hos ikke mindst Henrik i denne farceficerede udgave af Holbergs muntre komedie ”Maskerade”.

For meget gøgl i sidste ende, men alligevel munter og sjov et pænt stykke ad vejen og kostelig at skue.

Læs mere

Peter Pan

Posted on
Peter Pan

FAMILIESHOW af Folketeatret

*****

”Børn nu om stunder ved så meget. De tror ikke på feer mere. Og hver gang et barn siger: jeg tror ikke på feer, er der en fe et eller andet sted, der falder død om.”

Sådan siger Peter Pan (Michael Slebsager) formanende til Wendy (Mille Gori) ved deres første møde på Ønskeøen. I Moqi Simon Trolins udgave af ’Peter Pan’ er døden ganske present. Et tungt tema, som i denne opsætning aldrig bliver ufordøjeligt. Trolin forholder sig gennem sine karakterer til livets endeligt på en knivsæg – på den ene side humoristisk og let, på den anden side alvorlig og dyster. Og så er det en forestilling som altid er i børnehøjde, men også er ganske morsom for de voksne.

 

Læs mere

Med Sne

Posted on
Med sne

* * * * * *

 

Med Sne – bedste demensforestiling – Det Kongelige Teater.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Henning Jensen på scenen – i centrum som manden, der lidt efter lidt mister både personlighed og fornuft. Han er dement.

Det indtil dato bedste demensteater jeg har set – og faktisk har der været en række fine forestillinger.  ”Med sne” viser på en poetisk og saglig måde den vej, måske 60% af menneskeheden skal gå, når alderen sætter ind i hjerneregionen og lidt efter lidt sløver og udvisker nogle af centrene. Så  bliver vi  glemsomme, konfuse, forvirrede og i værste fald ser syner for til sidst at miste al kontrol over hoved og krop.

Læs hele den originale anmeldelse her

Komedien hvor alt går galt.

Posted on
Komedien, hvor alt går galt

* * * *

 

GALERE  – JO BEDRE

Alt skal gå galt. Og det gør det i ’Komedien, hvor alt går galt’ på Folketeatret.

Af Gregers DH – 19.9.2017

’KOMEDIEN hvor alt går galt’ er komedien, hvor intet må gå galt.
Alt skal gå galt.
Gå galt præcis i det rigtige øjeblik. Ikke en detalje må kikse, når det skal kikse. Når et billede eller et gardin skal dratte ned på tælling. Når nøglerne er i lommen på den forkerte i det øjeblik, en dør skal låses op. Når en skuespiller ramler ind i en bærende søjle, så etagen ovenpå braser sammen. Når en skuespiller siger en replik på det forkerte tidspunkt. Og vi ved, det er med vilje.
Timingen af misforståelser, fejl og uheld er det afgørende. Bevidst idiotiske fejl er grundlaget for en farce som Folketeatrets ’Komedien, hvor alt går galt’. Den er nu sendt ud på en flere måneder lang turné.
I Aalborg vil man nikke genkendende til genren, for dér spiller man i øjeblikket Michael Frayns ’Larm i kulissen’, der kører i samme spor. Skuespillere spiller en komedie, hvor handlingen er underordnet. Pointen er: Hvor amatøragtigt kan man få det til at se ud, hvor mange vanvittige katastrofer kan man stable oven på hinanden, så de sidder lige øjet hver brøkdel af et sekund i de to timer, stykket varer. Læs mere

De 39 trin

Posted on
De 39 trin

* * * *

 

Af Christian-Sebastian 10. februar 2017

Tivolis opsætning af De 39 Trin er en fornøjelse – omend en lidt blandet en.Kan du lide spas, komik og revy? Så kan De 39 Trin anbefales.Kan du lide komplekse fortællinger og et gribende nyskabende komediedrama? Så er det måske ikke her, du får mest for pengene.

Tivolis opsætning af Patrick Barlows komiske fortolkning af Alfred Hitchcocks “De 39 Trin”, er på alle måder en hyggelig aften i byen.

De fire medvirkende skuespillere, Niels Olsen, Thomas Mørk, Mads Knarreborg og Kristine Yde, afvikler i løbet af forestillingen 130 forskellige roller, og det gør de med en utrolig skarphed. Selv når de fire skal spille 7-8 karakterer på scenen på samme tid, er du aldrig i tvivl om, hvilken karakter der leverer hvilken replik. Ja, hvis min hukommelse ikke fornægter mig, så er de på et tiddpunkt i første akt, kun to mand om at spille avisbud, togfører, politibetjent, togpassager og dameundertøjssælger i samme scene.

Scenografisk er forestillingen også en opvisning i, hvor få virkemidler man i virkeligheden kan nøjes med at bruge for at skabe et miljø – kufferter, stiger og en rullende dør kan bruges til meget forskelligt – og både instruktør Joy-Maria Frederiksen og hele det visuelle hold fortjener stor ros.

Læs mere