Vandsprøjtet skinner i scenelyset, når portugisiske Quorum Ballet giver publikum en tur igennem følelsesregisteret med deres udtryksfulde danseforestilling ‘Saudade – Back to Fado’, der er sat til den traditionsrige og melankolske musikform ‘Fado’.

Saudade – Back to Fado er en one of a kind-forestilling. Sat til tonerne af den melankolske og traditionelle portugisiske musikform Fado udforsker danserne hele følelsesspektret på Store Sals scene. ‘Saudade’, som er det begreb, forestillingen tager udgangspunkt i, er svært direkte at oversætte. Det tætteste man kommer på dansk er: afsavn, melankoli og den smerte, der opstår ved et fravær af nogen eller noget, du har brug for.

Glæd dig til at opleve en forestilling, der rummer fragmenter af smerte, glæde, ensomhed, venskab, håbløshed og kærlighed udtrykt igennem stærk, spektakulær og fortolkende dans, der blandt andet bruger vand på scenen som effektivt dramatisk virkemiddel, og den melankolske musikform fra Lissabon, ‘fado’, er den helt oplagte lydside. Luís Coelho betvinger den 12-strengede guitar på scenen sammen med udvalgte, dygtige musikere.

Varighed: 1 time og 30 minutter inkl. en kort pause.

Ved køb af sæsonens Teaterpakke kan du opnå en rabat på 100 kr. på forestillingen ‘Saudade – Back to Fado’.

Søndag 24. november 2019
Store Sal kl. 19.30

Billetpris kr. 295
Særpris for abonnenter og unge under 25 år.

Køb billetter