I sidste øjeblik – Folketeatret

4 ud af 6 stjerne.
af Christian Skovgaard Hansen/ Ungt teaterblod

Marianne er i sit livs efterår og enke. Hun bor alene i den store lejlighed, og hun er lettere nedtrykt over alderdommen og alle dens følger, hvor hverken kroppen eller hovedet helt er, hvad det har været. Hverdagen er triviel, og livet er blevet ensomt og ensformigt. Der var engang.

Det hele brydes kun, når de tre ældre – både aldersmæssigt og i deres indbyrdes forhold – veninder, Marianne, Solvej og Anne-Louise, mødes. Det er mandag, og de tre veninder mødes som vanligt hos Marianne til først frokost og efterfølgende bridge. Tonen mellem de tre veninder er både direkte barsk og lettere barsk, og de er tre vidt forskellige typer – Marianne er den dominerende kraft i venindeforholdet, Solvej er den lettere flyvske, og Anne-Louise er den mere forsagt, som har sit bøvl med både maven og manden derhjemme. Men man fornemmer nu alligevel den underliggende respekt, som kommer et langt venskab, mellem de tre.


Det er, når vi kommer tæt på de store emner, at forestillingen rigtig bliver god. Venskab og kærlighed – ensomheden ctr. tosomheden – er de grundlæggende og gennemgående temaer, og moralen er, at livet skal leves, mens vi har det – og at det måske nok er i sidste øjeblik, at man egentlig indser det. Slutningen skal ikke afsløres her, men både venskaberne og kærligheden rystes og finder sammen på ny. Herrens – eller rettere kærlighedens – veje er uransagelige!

Under dette ligger også en række tankevækkende emner. Hvordan er det egentlig, at de ældre behandles? Hvordan er forholdet mellem de ældre og de offentlige myndigheder? Og hvad kan egentlig forlang af folk, der kommer og hjælper? Karriereræset, klientgørelsen af folk, økonomien og den mangfoldige seksualitet skildres også fint, hvor særligt sidstnævnte rigtig kommer til sin ret.

I sidste øjeblik-Søren Bang Jensen og Lisbet Dahl [1600x1200]

I sidste øjeblik er skrevet af den svenske forfatter og dramatiker Carin Mannheimer, mens komikeren Sebastian Dorset står for den danske oversættelse, der er blevet ganske vellykket. Den er lun og kvik på de rigtige tidspunkter, og den er både hjertevarm og alvorlig.

Til gengæld er Christoffer Berdals iscenesættelse til tider lidt sløv i betrækket, og særligt første akt bliver visse steder lidt langtrukken. Forestillingen ville have vundet ved at blive strammet lidt op, så tempoet også blev lidt hurtigere, mens muligheden er der. Lige som de tre veninder og Per og Stefan, der netop – i sidste øjeblik – indser, at livet skal leves, mens man har det.

Gennemsnitsalderen på publikum denne aften er tættere på de tre ældre veninders alder end min, og der er ingen tvivl om, at de er kernepublikummet. Men også et yngre publikum kan få noget ud af forestillingen. Dels er en række af forestillingens temaer universelle, dels kan det sætte lidt gang i tankerne om, hvordan vi egentlig selv lever livet – og hvordan vi ville ønske, at vi levede det.

I sidste øjeblik-Søren Bang Jensen, Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Joen Bille og Elsebeth Steentoft [1600x1200]

Alt i alt er I sidste øjeblik en hyggelig lille forestilling om at både at blive og at være ældre. Tør du blive gammel? Ja! Og husk så, at begravelserne ikke bliver til de eneste fester, som du går til som ældre.
Læs original anmeldelsen her


5 af 6 stejerne
Anmeldelse af Maria Thostrup Jakobsen /Scenekanten

Imens København nytårspynter, og fyrværkeriet pakkes ud, er det heldigvis ikke for sent at få årets sidste teateroplevelse for mit vedkommende. Med den ene fod inde i det nye år går tæppet op for premieren på Folketeatrets opsætning af ’I Sidste Øjeblik’, og med kun ni timer tilbage af 2017 er det bogstavlig talt i sidste øjeblik.

Scenen er sat i enken Mariannes store herskabslejlighed, som i årevis har været samlingssted for de tre veninder Marianne, Anne-Louise og Solvej, som i forestillingen bliver spillet af de tre garvede skuespillerinder Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft. Hos veninderne er ungdommens fester, intriger og drømme om storkollektiv og fællesøkonomi imidlertid blevet erstattet af bridge og frokost hver mandag.

Hverdagens trivialiteter bliver dog brudt, da enkemanden Per gør sin entré, og Solvej sætter jagten ind på kærligheden, mens Marianne modvilligt må erkende sit blomstrende venskab med en ung mand fra kommunen. De tre damer er opsat på at leve livet fuldt ud. Solvej drømmer om kærlighed og begær, Marianne forsøger stædigt at holde fast i sit frie, selvstændige liv, og Anne-Louise tager tilløb til at gå fra sin dominerende mand.

Forestillingens motto er, som det også bliver nævnt, at “vi gamle kan gøre nøjagtigt, som det passer os – for alle andre er alligevel fuldstændig ligeglade”. Alle sejl må altså sættes til, og leopardpelsen støves af, når veninderne følger Piet Heins devise og husker at elske, mens vi tør det, og leve mens vi gør det.

‘I Sidste Øjeblik’ er en let, levende og morsom forestilling, der med humor og glimt i øjet reflekterer over det at blive ældre. Her er ingen klagesang eller ældrebyrde, men det er tværtimod varme, selvironi og sarkasme, der bobler om kap med nytårschampagnen.

Temaet er, at vi skal nå det hele, før det er for sent, men forestillingen afvikles i et sindigt tempo. Skuespillerne rokerer let omkring i de mange sceneskift, og selv om det til tider går lige lovligt langsomt for min smag, slapper jeg af og nyder de fine jazzede toner. For så travlt har vi jo alligevel ikke.

Så tag dig tid til en hyggelig stund og gå med din mormor i Folketeatret og se ’I Sidste Øjeblik’.

læs original anmeldelsen her

 


anmeldelse af Gregers DH

Det perler med sjove replikker i det letbenede ’I sidste øjeblik’ på Folketeatret.

Dramatiker: Carin Mannheimer. Instruktion: Christoffer Berdal. Scenograf: Marianne Nilsson. Oversættelse: Sebastian Dorset. Medvirkende: Lisbet Dahl, Sonja Oppenhagen, Elsebeth Steentoft, Joen Bille, Søren Bang Jensen og Jeanette Binderup-Schultz.

’I sidste øjeblik’ spiller på Folketeatrets Store Scene indtil 18. februar. Varighed: 2 t 20 min. Inkl. pause.

***

”JEG elsker begravelser – det er snart de eneste fester, man bliver inviteret til…”

Så ved vi, hvor vi er henne. Vi er på vej mod livets finale, men der er lidt gang i den endnu før final call.

Replikken er Lisbets Dahls i Folketeatrets nytårsknallert ’I sidste øjeblik’ – langet ud med den rappe sarkasme, hun er ekspert i. Marianne er enke, men safterne perler stadig. Syrligt og frisk. Stimuleret af de to veninder, der besøger hende for at spille bridge. Hvad der ikke bliver til ret meget. De ryger ind og ud af dørene i det par timer, stykket varer. Under små mundhuggerier, der åbenbart er evige gentagelser fra deres lange liv sammen. Med en fast slutreplik fra Marianne: ’Husk lige at tage skraldeposen med ned!” Og i øvrigt akkompagneret af Mariannes mange andre lunefulde uforskammetheder – ikke mindst overfor den pæne herre, som den ene af veninderne har slæbt med som fjerdemand til bridgen. Han kan ikke spille bridge, det fjols. Det er noble Joen Bille, der høfligt tumler rundt i selskabet, forfulgt af veninden Solveig, en yndefuldt aggressiv Elsebeth Steentoft på utilsløret manderov. Mens den anden veninde, Anne-Louise, spilles af Sonja Oppenhagen som en småborgerlig lille frue, der konstant har sin mand på mobilen for at få at vide, hvor i køleskabet han kan finde sin yndlingsost.

Replikker og situationer er hentet med ferm hånd ud af mulige hverdagssituationer i et pensionistliv, hvor tilmed en ung medarbejder fra bistandskontoret involveres: Søren Bang Jensen som en flink, men også lidt fortumlet yngling, der prøver at finde balancen mellem tjenesteregulativ og tjenestvillighed, indtil han går ud af døren hånd i hånd med Joen Bille, der har fravalgt Elsebeth Steentofts tilnærmelser og opdaget, at der er andre muligheder for en enkemand i denne verden.

Mariannes voksne datter (spillet af Jeanette Binderup-Schultz) falder i den sammenhæng udenfor. En kølig datter, som kun er optaget af én ting: Sin mors forvirrede rod i papirerne. En over nallerne til mor!

Marianne slutter første akt med at krabbe sig ind over dørtærsklen, kommet til skade efter at være påkørt af en cykel. Ved premieren i aftes ledsaget af uro og et råb blandt publikum: Er der en læge til stede!?

Virkelighed og fiktion i samspil. Forestillingen blev afbrudt, en tilskuer blev båret ud, tæppe, kort pause og så måtte Lisbet Dahl igen ind over dørtærsklen. Teater er teater. Chefen Kasper Wilton kom på scenen før 2. akt og rapporterede: Tilskueren var bragt på hospitalet og var nu…. kunstpause… ok!

Befriet Latter. Teater er stadig teater.

Svenske Carin Mannheimer har før skrevet stærke, socialt inspirerede dokumentarstykker. ’I sidste øjeblik’ ligner en munter afslapningsøvelse efter det mere alvorlige ’Solbakken Afd.E’.

’I sidste øjeblik’ er ret sjovt og rørende. Lisbet Dahl tager kegler med sine hvasse replikker og Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft jonglerer med deres pudsige, perfekt klassisk skolede måde at behandle det danske sprog på. Stykket har haft succes på svenske scener, og kan sagtens også få det på Folketeatret.

læs orginal anmeldelsen her